B2B-salg handler om tillid

Vi handler med mennesker, vi stoler på. Og den tillid skal man gøre sig fortjent til.

Mit mål er at hjælpe B2B virksomheder med at bruge content marketing til lige præcis det.

At inspirere. Uddanne. Rådgive. Opbygge tillid.

Glem alt om tynde e-bøger med 5 hurtige tips, hvis eneste ambition er at generere en masse leads i en fart. Selv hvis den mission lykkes, spilder man i sidste ende sine kunders tid og skaber irritation.

Rigtig content marketing handler i stedet om at hjælpe kunden gennem en købsrejse. At give gode svar på de spørgsmål, der opstår undervejs. At have en holdning og turde påtage sig rollen som ekspert.

På den måde kan marketing bidrage til at opbygge den tillid, der i sidste ende får kunden til at sætte sin underskrift.

_SOM7269_1

Erfaren B2B content specialist

Jeg har i 15 år hjulpet B2B-virksomheder med at lave værdifuld content og inbound marketing.

Undervejs har jeg selv brugt inbound marketing som eneste salgskanal til at bygge et bureau op fra bunden til at være Danmarks største og bedste HubSpot-partner.

Jeg har set det virke, og jeg har set det fejle.

Jeg har alt for ofte set velmente forsøg løbe ud i ingenting, fordi der mangler en gennemtænkt strategi, og lige så ofte set gode strategier strande på dårlig eksekvering.

Derfor hjælper jeg  både med at lægge den effektive inbound-strategi og med at omsætte den til de konkrete artikler, guides og videoer, der gør hele forskellen på succes og fiasko.